23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Ny indsats mod ensomhed i Aalborg

Projektet er et samarbejde mellem kommunens hjemmepleje, selvhjælpskoordinatorer, aktivitetsmedarbejdere, sygeplejen og frivillige fra Ældre Sagen.
Advertisement

Aalborg Kommune lancerer nu en ny indsats for at finde ensomme ældre og hjælpe dem ud af ensomheden.

Kommunen har fået 3,2 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til en styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker med meget hjemmehjælp. Pengene skal bruges til at styrke de ældres relationer.

Advertisement

- Vi har en gruppe borgere, som ikke ret ofte kommer ud af deres bolig. Derfor har vi behov for en følgeordning, så også de borgere kan få mulighed for at styrke deres sociale relationer for eksempel på vores aktivitetscentre eller blandt venner og familie, konstaterer rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Thomas Krarup.

Advertisement

Projektet hedder ”De første skridt til stærkere relationer” og er et samarbejde mellem kommunens hjemmepleje, selvhjælpskoordinatorer, aktivitetsmedarbejdere, sygeplejen og frivillige fra Ældre Sagen. I første omgang skal projektet starte op i Aalborg Øst og senere bredes ud til resten af kommunen.

Selvom medarbejdere i hjemmeplejen gennem deres besøg hos borgerne oparbejder både relationer og viden om borgeren, kan det være svært at se borgerens ensomhed. Ensomhed er nemlig stadig et tabu, som få taler åbent om, og derfor kan det være svært for hjemmeplejens medarbejdere at vurdere, om en ældre er ensom, fortæller Aalborg Kommune. Derfor får de nu et redskab, som kan hjælpe dem med at finde de ældre, der føler sig ensomme.

Advertisement

- Vi arbejder i forvejen med at finde tidlige tegn på sygdom blandt ældre. Og det er de metoder, vi nu vil udbrede til også at finde tegn på ensomhed. Den viden kan vi bruge til at udvide vores ”træning før pleje” til i højere grad at omfatte social rehabilitering, fortæller rådmand Thomas Krarup om Ældre- og Handicapforvaltningens nye indsats mod ensomhed.

Advertisement

Projektet starter i februar 2017 og løber efter planen indtil udgangen af maj 2019.

Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02